For ikke særlig lang tid siden, lavet jeg et indlæg omkring min træning. Siden da, har jeg optimeret den lidt, og herved også begyndt at skrive i et hæfte, hvor langt jeg løber, tiden og den træning jeg laver udover løb. På den måde har jeg mere styr på forløbet, og kan se forbedringer i en større helhed.
Udover dette har jeg meldt mig til to løb. Et på fredag til Sønderborgs natløb (6 km), og Color run i Aalborg (5 km). Har aldrig prøvet sådan tilmeldings løb før, men en gang skal jo være den første, og vil meget gerne løbe til ‘i form’ løbet og muligvis andre, næste år.
Så nu vil jeg i gang med at løbe ca. 4 gange i ugen, hvor distancen skal være 5 km. eller mere, hvis benene holder til det 🙂
Jeg vil også gerne, når tiden samt pengene er til det, have mere styr på kosten og muligvis en personlig træner indover, men hvis det kommer mere på tale, skal jeg nok fortælle jer nærmere om det, lige nu er det blot en lille tanke.
Så, wish me good luck 😉
Hvis i har andre træningstips, så kom meget gerne med dem !
I går d. 11.08 skulle jeg til tandlægen, ikke kun for at få lavet et lille bitte hul, men også for at få et pænere smil.
Dem der kender mig rigtig godt, ved at da jeg var 5 år væltet jeg i børnehavnen og slog mine mælketænder ud (næsten dem alle!). Da voksne tænderne kom frem, kunne man tydeligt se ‘fejlene’ på dem. Nogle manglet noget på siderne af tænderne og så var de virkelig skæve.
Det betød jeg det meste af mine teenager år gik med togskinner, og resultatet bagefter er jeg meget tilfreds med.
Jeg skulle igår have lavet resten af ‘fejlene’ så jeg kunne blive endnu mere tilfreds.
Så de to tænder på den højre side af mine fortænder skulle laves lige, så de fulgte resten af tandstillingen.
Billede til venstre er før besøget ved tandlægen.
Jeg ved ikke om i kan se forskel, men jeg kan, og er meget tilfreds med det!
Jeg har aldrig rigtig brudt mig om at smile med tænderne fremme, men efter disse små ændringer, så tror jeg måske det hjælper på det 🙂
I sidste uge, var en lidt hård uge for min familie og jeg. Siden jeg var ca. 12 år har vi haft vores skønne hund Basse.
Det var en labrador og den bedste hund. Alle de minder jeg har med Bassemand, vil altid står skarpt i mine tanker. Hvis vi en dag får en anden hund, så vil Basse skam aldrig blive glemt. Men når man får en hund er man bevidst, at den bliver omkring 10-12 år (især hvis det er en stor hund, de små lever nogle gange længere). Så da Basse blev 12 i år, så vidste vi også godt hvad det betød.
De store hunde har tendens til dårlig hofte, og det var tilfældet her.
Mandag i sidste uge, kunne Basse ikke rejse sig op, da min mor fortalte mig det, så forstod jeg godt deres beslutning om at den skulle til hunde himlen.
Jeg fik beskeden af min mor lige efter, da hun selvfølgelig gerne ville skåne mig så meget som muligt, og give mig besked efter det var sket. Jeg brød selvfølgelig sammen, men med den opbakning jeg har fra familie, venner og kæresten, indså jeg hurtigt at det var bedst for ham.
Så jeg kan blot bekræfte ordsproget: “hunden er mennesket’s bedste ven”.
I hjertet gemt, aldrig glemt.
Hvil i fred min dejligeste Basse, pas på Lobo deroppe (vores gamle hund) <3
Sidste weekend var der som tidligere nævnt “the tall ships races” i Aalborg – og som navnet fortæller, så foregik det nede ved havnen.
Min kæreste og jeg, tog derned lørdag, for at være lidt med i festlighederne, og der var mange spændende oplevelser.
En masse musik, mange pæne både, mange spændende mennesker (f.eks. en indianer der stod og spillede på fløjte osv.).
Alt i alt, en rigtig hyggelige dag, og nu hvor man ejer et godt Kamara, så blev der selvfølgelig taget nogle billeder. Dem vil jeg gerne dele med jer:
(Fotos af: Sebastian Alsing).
De billeder hvor de er udklædt (dog ikke indianer), det er fra Crew paraden, som foregik igennem Aalborgs gader, og sluttet ved havnen (ca. 3000 deltog i det optog). Rigtig flot, og der var gjort meget ud af det.
Tillykke til alle jer der kom ind på deres drømmestudie, og som nu skal igang med en helt anderledes hverdag samt liv.
Forude venter nemlig nye mennesker, muligvis en ny by samt en masse udfordinger som der kommer hen af vejen.
Jeg tænkte da jeg modtog mit brev for 4 år siden, at det her nok skulle gå, ligesom gymnasiet osv. da jeg jo også kom helskindet igennem dette.
Men, det er bestemt ikke som gymnasiet, det her er starten på ens voksen liv, der kommer voksne beslutninger og ens refleksioner ændre sig også med tiden.
I starten var det fest og farver, og man skulle komme tæt på ens nye klasse, men efterfølgende så kom det hårde for mig. Hver 10. uge stod den på eksamen – dvs. eksamens angst for mig, det tog mig tid og komme over, og tror faktisk først det gik over til min bachelor eksamen (underligt nok). Derudover var der en del fag jeg ikke havde haft kendskab til først, som der skulle indlæres og sidste men ikke mindst, ens praktikker, der stod man overfor rigtige borger/patienter og ikke “bare” cases i en bog.
Det var hårdt og en underlig tanke at nu var man for alvor voksen. Men, jeg fortryder aldrig mit valg af uddannelse, og er en meget glad pige som stolt viser sit bevis frem. 4 år er gået, og jeg lever nu voksen livet som ergoterapeut, dette kunne ikke klares uden støtten fra min familie, venner, studiekammarater samt kæresten.
Så til jer der lige har fået brevet ind af døren, og står med nervøse hænder og sved på panden! Det skal nok gå det hele, i starten er det hele uvirkeligt, men hvis det er en uddannelse man brænder for, så gennemføres det også.
Så alt muligt held og lykke – it’s gonna be allright.
Håber i har haft en skøn weekend, det har jeg bestemt – i Aalborg har der være The tall ships races, hvilke har givet Aalborg en fantastisk stemning weekenden over – Der vil komme billeder senere.
Well, det jeg ville skrive i dag, var blot at der vil være lidt mere stilhed herinde, da jeg er ved at få det hele til at fungere så min blog layout bliver optimalt, og dette kan tage tid, da jeg får hjælp af min søde kæreste og derfor skal tiden være til det, så det kan blive et flot resultat.
Nu er vi kommet igang med sommerferien, og på den anden side lægger jobbet eller studiet og lurer. Men jeg ved også at en del tager igennem deres uddannelser ud og rejser i 3,6 eller 12 måneder til udlandet, for at afprøve ens uddannelse på en anden måde end hjemme i DK.
Jeg tog selv springet i august 2012, et år efter påbegyndt studie. Sammen med en rigtig god veninde fra studiet besluttet vi os for at det skulle være Portugal.
Tiden inden afgang var lidt hektisk, der skal styr på en del papir, samt der var rod i hvilken by vi skulle bo i. Men i slutningen af august tog vi til Billund, sagde farvel til vores forældre og fløj så til byen Porto hvor vi skulle være de næste 3 måneder.
Da vi ankon til byen besluttet vi os for at tage en taxa til den adresse vi havde modtaget, efter 40 minutter i taxaen, finder vi ud af at det ikke er i Porto vi skal bo i, men en lille by lidt udenfor der hedder Olivera de Azeméis. De andre danske piger var ikke kommet den dag, de kom et par dage efter. Så vi stod der i en lille bitte by, all by ourself ! Heldigvis var der to hollænder der var flyttet ind i den lejligheden min veninde skulle bo i, så der boede vi sammen de første dage inden mine roomies ankom.
Da de andre piger var kommet, samt de personer der skulle gå i vores klasse de næste 3 måneder, begyndte vores hverdag lige så stille at begynde.
Vi startet med at gå i skole i 6 uger, hvor vi havde en masse emner vi skulle igennem omkring Global health.
Herefter blev vi delt op i grupper, som så var de grupper vi skulle skrive en opgave sammen med, samt i praktik med.
Praktikken varet i 6 uger, min gruppe og jeg endte på et børnehjem med 40 drenge fra 12-18 år, som havde oplevet at blive misbrugt eller havde misbrugt andre !! Så det var virkelig et hårdt miljø at komme ind til. Personalet samt børnene var ikke særlig gode til engelsk, så den portugisere der var i vores gruppe måtte oversætte samt stille spørgsmålene for os.
Min gruppe var sammensat således: én fra Norge som er fys, to fra Holland som er sygeplejersker, én fra Portugal som er sygeplejerske og så mig fra DK som ergo.
Så vi var lidt spredt både professioner og derudover kulturelt.
Men vores opgave på dette børnehjem var at implementere/iværksætte en “løsning” et problem der var på stedet omkring emner global health. Her tog vi fat i problemet, at når de bliver 18, så kan de ikke blive boede så skal de flytte, og mange af dem kan ikke finde ud af at klare sig selv, da ikke ved hvordan det hygiejniske fungere.
Vi lavet derfor både et køkken hold og et hygiejne hold.
I køknet lærte de at lave enkelte simple portugiske retter, som de kunne lave selv.
Derudover var de med ud og handle, da drengene ikke havde prøvet dette før, hvordan man sammensætter en indkøbs seddel samt foretaget indkøbet i supermarkedet.
På badeværelset havde vi simple undervisning i fx. at børste tænder samt vask af hænder.
Her havde vi lavet placere på portugiske så de kunne forstå dem, og så var der laver billeder så det var nemmere for dem.
Men stedet havde også en del økonomiske problemer, og havde derfor ikke mange ressourcer til at børnene havde noget at foretage sig aktivitetsmæssigt.
Så vi begyndte en indsamling i de pågældende lande vi nu kom fra. Vi fik indsamlet et pænt stort beløb, så de fik et TV til playstation, fodbold + fodbold handsker, også fik vi købt 40 klip klapper til dem med hver deres navn på, dette var tænkt til badet, da de havde en del problemer med fodsvamp.
De var meget taknemlig, og vi fik en buket blomster for tak, og byens borgmester kom for at hilse på osv. så vi havde en rigtig god oplevelse omkring dette !!
Dejligt sted med, skønne børn og personale.
Resten af forløbet i Portugal var med både op og nedture, da det var svært at skulle leve i en anden kultur end den i DK.
Der var frustrationer, vrede og tåre inde blandet, men jeg/vi kom ud på den anden side som stærkere individer og fortryder ikke et sekund vores tur og alle de oplevelser vi tog med os.
Blandet alt dette var der selvfølgelig også glæde, hygge og godt sammenhold.
Vi oplevet andre byer i Portugal, tog en lille ferie ud af det i vores forlænget weekender, oplevet at skulle lære at surfe fx.
Jeg vil gerne opfordre andre til at tage denne mulighed hvis den opstår, for man får meget ud af det, og det udvikler en personligt på så mange punkter.
Long time, no see – I know. Men de sidste par uger har stået på arbejde og en masse forberedelse til de næste to uger, hvor jeg holder ferie – længe ventet !!
Denne weekend, har jeg brugt på mine veninder og familie.
Fredag tog jeg hjem til Sønderborg, hvor den stod på grænsetur og herefter Broager (braue ;)) ringridning, det er første gange jeg selv deltager til denne begivenhed, men en gang skal jo være den første ! Så jeg nød min fredag aften sammen med en masse savnet veninder.
Lørdag stod den på shopping med mine forældre, hvorefter vi handlet en masse til om aften, for at fejre min dejlig far, som faktisk har fødselsdag i dag (hurraaaaa).
Så lørdag aften kom hele familien, hvor vi grillet og hygget.
Søndag stod i min farmors tegn, hvor jeg tilbragt tid med hende, nu hvor jeg ikke ser hende i hverdagen, så er hun en savnet dame!
Mandag stod på brunch og shopping med endnu en savnet veninde.
Og i dag tirsdag, kommer min savnet kæreste og vi kan endelig holde ferie sammen 🙂
Alt i alt, så ser jeg frem til de næste mange dage, og så vil jeg bare nyde at jeg har ferie !
Billeder af weekenden er nedenunder:
^^Så er jeg klar til at holde ferie i det sønderjyske.
^^Pigerne til ringridning.
^^Den dejligeste hunni.
^^Dejlig brunch på Marcellos i Sønderborg med en veninde.
Nå men, det jeg egentligt ville skrive om, er min flytning fra det sønderjyske (Sønderborg) og til Aalborg.
Når folk spørger mig “hvorfor er du flyttet så langt væk??” så kan jeg ærlig talt ikke svare andet, end at jeg havde behov for en ny start og frisk luft, fra de omgivelser jeg var vant til at færdes i.
Det startet med at jeg sad på mit daværende arbejdesplads, og kigget på lejlighed i Aalborg (på dette tidspunkt, havde jeg ikke tanker om at flytte, da jeg lige var flyttet i lejlighed i Sønderborg!). Jeg finder så en rigtig pæn nybygget kollegie lejlighed i Aalborg, jeg tænker der nok er lang venteliste på, og skriver mig derfor op. Halvanden time senere tikker der en mail ind, her står der; “du er tilbudt en lejlighed i Aalborg, du har 1 uge til at sige ja/nej”. Fuuuuuuuck, what to do?! Jeg beslutter så at tage derop dagen efter, for at se lejligheden, og inden jeg ser mig om har jeg sagt ja til en lejlighed !
Derfra går alt hurtigt. Min daværende lejlighed skulle siges op, jeg havde 3 uger til at pakke alt ned, sige mit job op, og søge studie deroppe.
Det var en hektisk tid, men lørdag d. 2 juli 2011, der står jeg all by myself i Aalborg, Uden jeg får tænkt mig om, står jeg og vinker farvel til mine forældre og den hverdag samt de omgivelser jeg er vant til.
Der begyndte mit voksen liv som Michelle, 21 år, selvstændigt individ! Var jeg bange? Nej, jeg følte mig hjemme fra dag 1, jeg følte da jeg stod i lejligheden at jeg havde taget den rigtig beslutning.
Det tog mig ikke lang tid at kende byen, en del cykle/gå/løbe ture rundt i byen, gjorde det hele meget nemmere.
Jeg fik et brev i postkassen d. 31 juli, hvor der her stod jeg var optaget på ergoterapeut uddannelsen, dette var en stor dag for mig samt min familie.
Det er svært sommetider at starte selv, i en ny by, men min hjælp til at kende nye mennesker var skolen, arbejde samt gaden (fester), der opnåede jeg en masse nye venskaber.
Den dag i dag, bor jeg stadig i Aalborg, uddannet ergoterapeut og kærester med en der er 100% aalborgenser, så jeg flytter nok ikke herfra igen, og det gør mig ikke noget 🙂
Jeg kan kun anbefale at man kaster sig ud i nye udfordringer, selvom dette kan virke “farligt”, for mig er det, det vigtigeste skridt jeg har taget!
