Hvil i fred Bassemand.

Hello ladies and gentlemens 🙂

I sidste uge, var en lidt hård uge for min familie og jeg. Siden jeg var ca. 12 år har vi haft vores skønne hund Basse.

Det var en labrador og den bedste hund. Alle de minder jeg har med Bassemand, vil altid står skarpt i mine tanker. Hvis vi en dag får en anden hund, så vil Basse skam aldrig blive glemt. Men når man får en hund er man bevidst, at den bliver omkring 10-12 år (især hvis det er en stor hund, de små lever nogle gange længere). Så da Basse blev 12 i år, så vidste vi også godt hvad det betød.
De store hunde har tendens til dårlig hofte, og det var tilfældet her.
Mandag i sidste uge, kunne Basse ikke rejse sig op, da min mor fortalte mig det, så forstod jeg godt deres beslutning om at den skulle til hunde himlen.
Jeg fik beskeden af min mor lige efter, da hun selvfølgelig gerne ville skåne mig så meget som muligt, og give mig besked efter det var sket. Jeg brød selvfølgelig sammen, men med den opbakning jeg har fra familie, venner og kæresten, indså jeg hurtigt at det var bedst for ham.
Så jeg kan blot bekræfte ordsproget: “hunden er mennesket’s bedste ven”.

I hjertet gemt, aldrig glemt.

Hvil i fred min dejligeste Basse, pas på Lobo deroppe (vores gamle hund) <3