Update omkring min weekend.

Hvorfor skal vi straffes?!

Hello ladies & gentlemens 🙂 

I øjeblikket har jeg et vikariat som ergoterapeut i en plejebolig. Men da dette kun er midlertidligt søger jeg selvfølgelig rundt efter andet job når dette er afsluttet.

MEN, man må åbenbart ikke være nyuddannet, 25 år eller bo med ens kæreste? Hvorfor, fordi så har man ikke erfaring nok + man er i den alder hvor mange tænker at 2 skal blive til 3.

Men, vi er altså også nogen der gør alt for at få den erfaring, tager vikariater der ligger halvanden time væk fra ens bopæl, lever for mindre end man gjorde på SU OG ikke alle vil have børn bare fordi man er i midt 20’erne.
Hvorfor ikke give os en chance?! Det er ikke for sjov der er blevet brugt 3 et halvt år på en uddannelse, at man har kæmpet for at yde sit bedste og derudover haft nogle studie relevante jobs, netop for at få den erfaring alle søger.

Jeg må sige at jeg ikke helt forstår når der bliver sagt at vi unge mennesker skal tage os en uddannelse, HVORFOR? Hvorfor bruge tid på det når man bagefter står tilbage med gæld og en lang næse, fordi der intet er at få, og det man får det er langt væk og så er der endnu flere udgifter.

Jeg ved godt man skal se det på den postive side af at have et job, selvom det ligger langt væk, jeg ved godt jeg får brugt de redskaber som jeg lærte på skolen, at jeg får gode kontakter igennem firmaer samt Århus kommune, MEN jeg forstår bare ikke hvorfor det skal være så svært?!

Os ny uddannet (her fx ergo’er), har også meget at byde på, den nyeste viden, måske nogle andre metoder at begå sig med borgerne/patienten/barnet. Bare fordi vi ikke har 20 års erfaring, så kan vi stadig bidrage med noget i dette samfund. Vi skal også tænke på at vores land/samfund også ændre sig i løbet af årene, så dem der har været uddannet i 20, 30, 40 år har måske ikke den samme viden/kendskab til det vi andre kommer ud med. Her kan vi sammen hjælpe hinanden og gøre os den tjeneste for os selv samt vedkommende vi har i hænderne, at få flere forskellige vinkler på en sag!

Jeg håber virkelig politikerne holder deres løfte efter denne valg kamp, for mit kryds havner 100% på dem der lover bedre tider for os samt de patienter/borger vi sommetider arbejder med !

Så mit budskab med dette indlæg er at: GI’ OS EN CHANCE.
En chance for at bevise vi også sagtens kan med den viden vi kommer ud med.

Nok om mit sure opstød.
I må have en fantastisk dag 🙂

 

// Michelle.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Update omkring min weekend.